Fordøjelsesvenlige opskrifter

Dehydreret nøddebrød



Ca. 500 g. nødder (f.eks. 300 g. mandler + 200 g. valnødder)

250 ml. vand

½ tsk. salt

1 spsk byggræspulver

1 spsk. olivenolie eller kokosolie

½ spsk. guargummi


Mandler og nødder udvandes natten over og skylles grundigt. Mandlerne blendes i en foodprocessor til de er som groft mel og hældes i en skål. Valnødder blendes og når de er groft blendet tilføres vand, salt og byggræs. Det blendes til en blød masse. Til sidst tilsættes guargummi og olivenolie og der blendes til du har en god dej. Mandlerne tilsættes, eller det hele køres i røremaskine. Dejen smøres nu på bagepapir eller sheet, så det har en tykkelse på max. 8 mm. Det dehydreres ved 41 grader i 8-9 timer. Kig til det den sidste time og bestem hvornår du synes det har den rette tekstur. Nogen kan lide det let fugtigt, andre sprødt. Velbekomme!

Lækkert bare med tandsmør og lidt urtesalt, men også godt med vegetarisk eller kød pålæg.

Fermenterede grøntsager


Den første slags jeg prøvede at lave, er den jeg vil anbefale, hvis du ikke har prøvet at fermentere før:


Fermenterede revne gulerødder

IMAG0150jpg



Vask 2 kg. gulerødder og skær enderne af. Riv dem fint på foodprocessoren og put dem i en skål med høj kant. Nu skal de “bokses” med knoerne til de afgiver en masse væske. Put 1 spsk. salt i også, det trækker yderligere væske ud og giver det rigtige miljø til mælkesyrebaktrierne. Kan du få væske nok ud til at det kan dække i glasset er det fint og ellers tilfør 1,5% saltlage, til det dækker. Det må gerne være et patentglas du bruger og der skal være nogen luft over væsken. Luk låget til og lad det stå på køkkenbordet 1-3 dage før du letter på det, så trykket kan komme ud (afhængig af aktivitet). Luk til igen og lad det stå nogle dage mere (let på på låget dagligt), til du synes det smager som det skal. Derefter opbevares det på køl og spises til stortset alt! Det bliver mere og mere syrligt med tiden, da gæringen ikke stoppes men bare bremses lidt ved køling. Du kan fermentere hvad som helst og det hjælper din fordøjelse, så gå endelig i gang med at eksperimentere.. Du kan tilføre lidt stevia hvis det bliver for syrligt for dig..

Husk at bruge dine sanser til at bedømme produktet. Hvis det lugter grimt og ser ulækkert ud, skal du ikke spise det. Er der mug på skal du IKKE spise det. Det skal dufte let syrligt og af det som det er lavet af..


Eksempler på fermenterede produkter:

Yoghurt

Kefir

Kombucha – fermenteret te!

Fermenterede grøntsager

Alt kan sådan set fermenteres - også kød

Prøv dig frem med hvad du har det bedst med. Nogen kan f.eks. ikke tåle Combucha, formentlig pga. sukker-indholdet, andre kan godt.



Grøntsagspostej med kikærter


100 gram udblødte, kogte og frosne kikærter

50 gram valnødder (gerne udblødte)

en rest råkost eller pulp eller andet snittet grønt( ca. 50 g )

150 g. champignon

1 lille løg

1 spsk. fibre Smart

1 spsk. kokosolie til stegning af champignon og løg.


Kør valnødder i foodprocessoren imens du steger champignon og løg.

Tilføj optøede kikærter og resten af ingredienserne

Blendes godt og smages til med salt, peber, spidskommen, og evt. urter eller andre krydderier. Puttes i beholder og på køl eller steges i egnet fad i ca. 15 min. ved 160 grader ( ikke nødvendigt, hvis det spises samme dag), til den har taget lidt farve.





Ceviche

Her har min mand kokkereret.. 

 

Ceviche

af torsk

Delikat kold fiskesalat med rå torsk. Her er det saften fra citrusfrugt som tilbereder fisken, og skaber en krydret smag blandet med frugtige nuancer. Vær opmærksom på, at cevichen skal stå mindst en time og trække.

TILBEREDNINGSTID: 1 TIME, 30 MIN. ANTAL PORTIONER: 4 PERS.

400 g friske torskefilet

2 store citroner

2 stk. skalotteløg

1 pk. Rucolasalat

2 agurker

4 store tomater

2 bundter dild eller koriander, eller 1 af hver

1-2 tsk. Rosenpeber, eller anden aromatisk peber

1 smule tørret chili

Rigeligt med god olivenolie

Salt og evt. almindeligt sort peber.

FREMGANGSMÅDE:

Den friske torskefilet skal være befriet for ben. Den skal skæres i mindre strimler. Del den en 2-3 gange på langs, alt efter størrelse, og skær så mindre stykker som på størrelse med en halv - trekvart lillefinger.

Skær løgene i meget fine skiver. Pres citrusfrugterne. Bland fisk og løg og hæld citrussaften og olien over. Giv det salt og peber, chili. Kom en passende mængde dild/koriander i. Det skal lyse op og give smag. Skær de øvrige grøntsager fint.

Gem lidt krydderurter til at komme på lige inden servering.

Cevichen skal have mindst en time, for man skal opleve den kemiske proces arbejde med fisken. Det er ikke bare rå fisk med lidt citronsaft på toppen. Jo længere den står, jo mere virker syren og tilbereder fisken. Man kan også vente med at komme olien i, til syren har virket i en time alene.

Anret salaten ovenpå eller ved siden af fisken på hver tallerken.

Smager dejligt med en skive nøddebrød til.

Retten er også fin ved vægttab, evt. uden brød.

Kartoffel- og porresuppe med timian, grønkålssalat med cherrytomater og syltede grøntsager


4 personer


1 kg kartofler

½ kg. rensede porrer

1/ knoldselleri

1 spsk. smør

1 ½ dl. vand

1 spsk timian

havsalt og peber

Lidt hakket persille

2 liter hk. grønkål

1 bk. cherrytomater

1 glas syltede peberfrugter eller hjemmelavede fermenterede grøntsager


Fremgangsmåde:

Skær grøntsagerne i mundrette bidder og kom dem i en gryde med smør. Sauter dem i ca. 15 min. ved svag varme, så de bliver bløde, og ikke brændte.

Hæld vand på, skru op for varmen og lad det koge.

Tilsæt salt og lad det simre i ca. 30 min. Tilbered salaten. Blend suppen og servér f.eks. med knuste rodfrugtchips og lidt persille på toppen.





Ideer til salater:


Spidskålssalat med ristede mandler


½ spidskål

1 bakke rucola

30 g. Mandler

½ citron

2 spsk. Olivenolie

1 tsk. Korianderfrø

Havsalt og friskkværnet peber


Skyl spidskål og rucola, og afdryp. Rist mandlerne i lidt økologisk smør og afkøl.

Snit kålen meget fint, og drys den med 1-2 tsk. salt, ½ tsk. knuste korianderfrø og saften af ½ citron. Masser kålen godt, og lad den trække indtil servering. Hak mandlerne og hæld i salaten.

Vend rucola i, og smag til med salt, peber og olivenolie. Anret på et fad.


Blandede salater med vinaigrette


500 g. Blandede salater


3-4 spsk. Olivenolie

1 skvæt god vineddike f.eks. hindbær balsamico

2 skalotteløg

50 g. Urter f.eks. dild og purløg

1 tsk. Salt og lidt peber


Lav vinaigretten og lad trække lidt.

Skyl salater og afdryp eller slyng. Bland sammen.




Lækker salat med bønnehummus og parmesanmayo


Salat:

1 pose blandet salat

50 g. rucolasalat

1 agurk strimlet tyndt, evt. I spiralizer

1 bk. Sherrytomater, skåret i halve

1 glas sorte oliven


Hummus (bønner)

1 dåse hvide bønner

4 fed hvidløg

50 g. rucolasalat

1 spsk. olivenolie

1 spsk. citronsaft

Salt og peber

Alle ingredienser blendes og den sættes på køl.



Mayonnaise:

30 g Manchego fåreost el.a. parmesanagtig hård ost

1 fed hvidløg

1 pasteuriseret æggeblomme

1 spsk. Citronsaft

1 tsk. Sherry eller balsamico eddike

½ dl. Koldpresset neutral olie (f.eks. Raps eller solsikke)

½ dl. Olivenolie

Salt og peber

Skær parmesanen i mindre stykker og blend alle ingredienser, bortset fra olier. Derefter hældes olierne i en tynd stråle i blandingen mens du blender, til du har en tyk cremet dressing.


Salat skylles og skæres.






“Shepard´s Pie” eller  Kyllingefad med blomkålslåg


½  blomkål

1 finthakket løg

1 fed finthakket hvidløg

250 g hakket kyllling

1/2 dl grøntsagsbouillon

1 tsk worcestershire-sauce

1 æggeblomme

30 g revet ost

Salt og friskkværnet peber


1 pakke blandet salat

1 rød  peberfrugt

2 forårsløg

brøndkarse


Dressing af :

1/2 citron, 1 tsk. dijonsennep og 2 spsk. olivenolie

Salt og peber




Tilberedning:

Kog blomkålen mør. Varm en pande op og svits løg og hvidløg i et par min. i smør/kokosolie. Tilsæt kyllingekødet og gennemsteg det, bouillon og worcestershire-sauce tilsættes og der smages til med salt og peber. Hæld "kødsaucen" i et ovnfast fad med bagepapir.


Pisk det kogte blomkål med æggeblomme og en smule salt til en jævn mos. Fordel blomkålsmosen jævnt over "kødsaucen". Drys med ost og sæt retten i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft og bag den i 20-25 min.


Salaten skylles og skæres i grove stykker. Peberfrugt skæres groft og forårsløg skæres fint.

Brøndkarsen klippes og drysses over salaten og det hele vendes rundt i dressingen.



Blomkålskarryret


 blomklskarryjpg

4 pers.

Ingredienser

  • Blomkålscurry

  • 1 tsk karry

  • 1-2 tsk garam masala

  • 1 tsk spidskommen

  • 1 tsk stødt koriander

  • 1 spsk olivenolie eller kokosolie

  • 1 rødløg

  • 3 fed hvidløg

  • 1 tsk stødt ingefær (eller frisk fintrevet)

  • 1/2 tsk stødt gurkemeje (eller frisk fintrevet)

  • 1 dl røde linser

  • 2-3 dl grøntsagsboullion

  • 1 ds kokosmælk

  • 1 ds hakkede eller flåede tomater

  • 1 blomkål, skåret i buketter

  • lidt saft og friskrevet citronskal fra en økologisk citron

  • 1 pose Babyspinat

  • 2 dl. Creme fraiche el. græsk yoghurt 10%

  • 1 bundt mynte

  • Flagesalt og friskkværnet peber

  • salat af 2 hjertesalathoveder, 2 stk. rød og/eller gul peberfrugt og 100 g. letristede solsikkekerner med hindbæreddike og olivenolie-dressing over.

Fremgangsmåde: Varm krydderierne igennem på en tør pande ved høj varme under omrøring, til de begynder at dufte dejligt.Skru ned til middelvarme, tilsæt olie, løg og hvidløg og sauter det ved middelvarme til løgene er klare og bløde.Tilsæt røde linser, grøntsagsboullion, hakkede tomater, kokosmælk. Rør godt rundt og lad det simre under låg  20 minutter.Tilsæt blomkål og lad blomkålen simre med i 10 minutter.Smag til med salt, peber, citronskal og saft. Lav imens  salat og dressing af creme fraiche, mynthe, salt og peber.

Vend til sidst frisk spinat i retten, inden den serveres med salat.



Fiskefrikadeller med rodfrugtmos


250 g torsk eller anden fisk

50 g forårsløg

1/4 tsk. Himalaya eller uraffineret havsalt

1/2 tsk. friskkværnet peber

1/2 tsk spicy krydderi efter eget valg

1 æg

smør/ kokosolie til stegning


Rodfrugtmos:

200 g knoldselleri

200 g pastinak

200 g. persillerod

20 g revet manchego ost

Salt og peber


Lav salat af 1/2 Iceberg

1 agurk

1/2 peberfrugt.

olivenolie/æblecidereddike

Salt og peber


Blend fisk, forårsløg, salt, peber, basilikum og æg i en blender/foodprocessor til en lind fars. Form til frikadeller med en ske. Steg dellerne på en pande i ca. 4-5 minutter på hver side ved medium varme eller til de er færdige. Rens knoldselleri, pastinak og persillerod og skær dem i tern. Kog dem i vand, til de er møre, sammen med smør og salt. Blend i foodprocessor/blender. Kom ekstra vand i mosen efter behov.

Spis salat til og husk madpakken.








Tunbøf med råkostsalat og beannaisedip


1 bøf af 125 g. Tun


300 g. Pastinak

300 g. Gulerødder

1 rød peberfrugt

Ca. 150 ml.. mayonaise

1/2 tsk dijonsennep

1 tsk bearnaiseessens (hvis du har)

3 små skalotteløg

1 spsk. tørret estragon

Salt og peber


Fremgangsmåde:

Start med at skære skalotteløg meget fint. Bland ingredienserne til dippen. Smag til og lad det stå og trække.

Steg tunbøfferne i smør/kokosolie ved stærk varme, ca. Et minut på hver side, eller efter smag. Lad trække.

Kør grøntsagerne gennem det fine rivejern på foodprocessoren.


Husk at dele bøffen i 2, eller nøjes med råkostsalat imorgen!


Mtter godt stempelpng

Lasagne med squash


300 g hakket oksekød

1 dåse koncentreret tomat

1 dåse flåede tomater

2 squash

2 gulerødder

1 løg

2 fed hvidløg

krydderier: oregano, timian, basilikum

salt og peber

75 g ost, groft revet

smør eller kokosolie til stegning

Salat af:


400 g. Rød spidskål

1 dusk basilikum

Citron og evt. stevia


Tilberedning:

Skær squash i skiver og hak gulerødder og løg.

Opvarm kokosolie på en pande og brun først hakkede løg heri. Brun herefter kødet ned oveni løgene. Når kødet nærmer sig gennemstegt, hælder du alle dine revne grøntsager på panden og vender det hele godt rundt. Tilsæt Tomater og krydderier og lad simre.

Opvarm ovnen til 180 grader varmluft.

Smør et ovnfast fad med lidt olie og saml nu din lasagne. Start med et tyndt lag kødsovs i bunden, herefter squash, kødsovs, squash og kødsovs igen. Slut af med et godt lag revet ost på toppen.

Bag i ovnen i 20-30 minutter eller til osten er gylden. Server med salat til.





Rootza LCHF Paleo

Rootza 

 Ingredienser

  • 500 g knoldselleri

  • 100 g parmesan,  lagret Cheddar eller Manchego

  • 2 æg

  • 1-2 spsk Fibre Smart eller loppefrøskaller

  • 1 spsk oregano

Fyld

  • 1 stor rød peber

  • 10-12 grønne asparges el.a. grønt

  • Olivenolie

  • Tørret timian

  • Flagesalt

  • Ost (f.eks. lagret cheddar eller Manchego)

  • Lidt tomatsovs eller puré

  • Frisk oregano eller timian til drys

Sådan

Riv først knoldselleri fint og blend det herefter i foodprocessoren sammen med de øvrige ingredienser. Saml dejen til en kugle og klat den ud på et stykke bagepapir. Læg et stykke bagepapir over og rul med kagerullen, hvis du ikke vil have fedtede hænder. Opvarm ovnen til 230 grader varmluft og bag pizzabunden i ca. 13-15 minutter, eller til den har fået farve og er blevet mørk i kanterne.

I mellemtiden skærer du peberfrugt i strimler og nipper enderne af asparges, vender dem i olivenolie og griller dem på en grillpande med salt og timian, til de har fået fine striber og dufter af ferie i sydeuropa.

Når bunden er færdigbagt, tager du den ud og lader den afkøle lidt, inden du fordeler tomatpuré, ost og grillede grøntsager. Giv den herefter 4-5 minutter tilbage i ovnen og drys med friskhakket oregano eller timian inden servering.

Portionen rækker til 2-3 voksne, serveret med salat til.




Du kan lave alt det du plejer, men nøjes med at spise stivelsen eller proteindelen i samme måltid. Hvis du f.eks. vælger at spise kartofler og salat, så er der her nogle gode bud på lækkert tilbehør.

Eller hvad med en bøf med beannaisesovs (hjemmelavet), bønner og salat..





Dressings, hummus og pesto:


Pesto

1 stort bundt oregano, basilikum eller persille

1 håndfuld pinjekerner

saft af ½ citron + eventuelt lidt reven skal

1 fed hvidløg

Eventuelt lidt friskrevet parmesan, manchego el.a. efter smag

6 spsk. ekstra jomfruolivenolie (kan erstattes af hampefrøolie)

Uraffineret salt og friskkværnet peber


Rødbedepesto

1 rødbede

30 g. Pinjekerner

20 g. Manchego el.lign. fast riveost.


Kog rødbeden ca. en time, køl af og fjern skindet, blend med pinjekerner og ost.  


Hummus

  • 400 g kikærter, dåse eller kogt

  • 2 fed hvidløg

  • 2 tsk. stødt spidskommen

  • 2 spsk. sesamfrø el. En spsk. Tahin

  • 2 spsk. olivenolie

  • saft af 1 citron

  • salt

  • lidt paprika eller cayennepeber

Alle ingredienser blendes, tilpas konsistens med vand.


Parmesanmayonnaise

  til 2

30 g parmesanost

1 fed hvidløg

1 pasteuriseret æggeblomme

1 spsk. Citronsaft

1 tsk. Sherry eller balsamico eddike

½ dl. Koldpresset neutral olie (f.eks. Raps olie)

½ dl. olivenolie
Bland det hele i et højt glas bortset fra olien, som derefter tilføres i en tynd stråle, mens du blender med din stavblender.


Yoghurtdressing


3 dl græsk/tyrkisk yoghurt 10%

1 løg

1 hvidløg

2 spsk finthakket persille

2 spsk finthakket mynte

salt og peber

Stevia el.a. sødning efter smag

Bland alle ingredienser og smag til med salt, peber og sødning.

Der er rigeligt dressing. Kan tilføjes 2 spsk. Tahin, hvis du har.


Dip eller creme fraiche dressing

  • 2 dl. creme fraiche 18%

  • 1 tsk. Dijon-sennep

  • En smule stevia efter smag

  • 1 spsk citronsaft

  • 1 spsk tørret timian

  • 1 tsk tørret/knust hvidløg (eller 1 fed friskpresset hvidløg)

  • Smag til med salt og peber

  • Tilføj gerne friske hakkede krydderurter


Sesamdressing

2 spsk. Sesamfrø

1 lille styķke ingefær

1 fed hvidløg

1 dl. Olie, f.eks. avocado eller olivenolie

1 spsk. Sesamolie

½ dl. Soya

Saften af en citron

1 spsk. Mayonnaise, gerne hjemmelavet

1 tsk. Salt

1 spsk. Sukrin eller lidt stevia efter smag


Blend alle ingredienser til en cremet dressing. Opbevar på køl. Holdbarhed ca. 5 dage.






3 dage med KombiKost opskrifter og indkøb

Til en person + frokost næste dag eller til 2


  • Lakseroulade med spidskålssalat og tzatziki

  • Citron og ingefærmarineret kylling med blomkålstabouleh

  • Blomkålssuppe med hvide bønner og  ærtesalat



Indkøbsliste:

400 g. Spinat

3 citroner

5 tomater

2 agurker

2 gulerødder

1 spidskål

2 blomkål

1 bundt persille

1 bundt mynte

Måske har du - men ellers køb:

Ingefær

2 fed hvidløg


2 æg

150 g. Flødeost

2 dl. Græsk yoghurt

250 g. Kylling, filet eller inderfilet

1 stykke laks a´ ca. 150 g.

200 g. Ærter


Måske har du - men ellers køb:

1 ds. Hvide bønner

30 g. Mandler

150 g. græskarkerner

Tamari, eller anden soyasauce

Balsamico

Olie

Æbleeddike

Sødning ( stevia, sukrin el.a.)

Dijonsennep

koriander og spidskommen

balsamico












Lakseroulade med spidskålssalat og tzatziki


lakseroulade med spidsklssalat og tzatzikijpg



Bund:

250 g. spinat

2 æg delt i blommer og hvider

salt og peber


Fyld:

150 g flødeost

saften af 1/2 citron

1 stykke laks, ca. 150 g.


Tzatziki:

2 dl græsk yoghurt 10%

2 fed hvidløg

1 agurk

salt og friskkværnet peber


1 lille Spidskål eller ½ stort

2 gulerødder, revne

30 g. mandler, ristede


Skyl spinaten og hak den groft. Damp den i væden fra skylningen i 2 min. ved middel varme. Tilføj evt. en spiseske vand. Bland den dampede spinat med æggeblomme, salt og peber.

Pisk æggehvider stive og vend dem i spinatblandingen.

Fordel på en bageplade beklædt med bagepapir (smør papiret med olie) og bag bunden i ca. 15 min ved 200 grader, varmluft.

Læg laksen med citronsaft, salt og peber i et lille ildfast fad smurt med olivenolie. Sæt ind sammen med spinatbunden. Vend mandlerne i lidt olivenolie og læg på et stykke bagepapir og sæt ind i ovnen, sammen med det andet. Tag ud efter 5-7 min. Når de har fået farve. Tag bunden og laksen ud. Skil laksekødet lidt fra hinanden og lad køle af. Læg gerne bund med bagepapir på en rist.


Tilbered Tzatziki: Riv agurken groft. Pres evt. Lidt væde ud gennem et viskestykke. Tilfør pressede hvidløg, creme fraiche, salt og peber.

Skær spidskål, riv gulerødder og bland med ristede hakkede mandler.


Når spinatbunden er kølet helt af, trækkes den forsigtigt af papiret.

Bland flødeost, citronsaft, salt og peber.

Smør flødeost ud på spinatbunden. Fordel laks i er jævnt lag.

Rul stramt sammen til en roulade.



Citron og ingefærmarineret kylling med blomkålstabouleh




Citron og ingefr marineret kylling med blomklstaboulehjpg


250 g. Inderfilet af kylling

Marinade:

25 g smeltet smør/olivenolie

skallen og saften af 1/2 citron

ca. 1 spsk. revet ingefær

1 spsk soja ( gerne glutenfri, f.eks. Tamari)

salt og peber

Bland ingredienserne til marinaden i et lille ovnfast fad og marinér kyllingen heri, tildækket, gerne i køleskab, i 30 –120 min., ikke længere, så vil citronen begynde at “tilberede” kyllingen. Sæt fadet i ovnen ved 180 grader i 20 min.




Tabouleh:

1 blomkål

3  tomater

1 agurk

½ bundt persille

½  bundt mynte

125 g. babyspinat


dressing:

2 spsk olivenolie

saften af 1/2 citron

1 spsk. Balsamico, gerne hindbær hvis du har

Smages til med koriander og spidskommen, hvis du har. Ca ½ tsk. Af hver.

Salt og peber


Hak blomkålen i en foodprocessor eller riv den på et rivejern til en couscous-lignende størrelse.

Skær tomater og agurk i små tern. Hak persille, mynte og spinat.

Bland grøntsagerne sammen og vend med dressing af olivenolie, citronsaft, eddike og krydderier.

Server med den varme kylling.







Blomkålssuppe med hvide bønner og  ærtesalat




Blomklssuppe med hvide bnner og grskarkernerjpg


1 blomkålshoved

1 ds. hvide bønner

30 g. Smør eller kokosolie

½  citron

150 g. græskarkerner

Muskat, hvis du har

½ bundt persille

Salt og peber


1 valgfrit salat

200 g. ærter

2 tomater


Vinaigrette:

Olie

Æbleeddike

Sødning ( stevia, sukrin el.a.)

dijonsennep

salt og peber.


Fremgangsmåde:


Del blomkålen i buketter. Kog/damp  i ca. 5 min. I lidt vand. Rist græskarkerner i lidt smør/olie og salt. Tilsæt de hvide bønner til blomkålen, kog igennem. Hæld vandet fra i en skål. Blend mosen med smør/kokosolie, salt, peber og evt. Lidt muskat. Tilføj vandet til suppen har ønsket tykkelse. Til sidst tilsættes saften af en citron. Persillen hakkes fint.


Tilbered salat og vend i vinaigrette.Du kan med fordel spise salaten som en forret, som de gør det sydpå, det hjælper fordøjelsen!

Suppen spises med ristede kerner og et godt drys persille. Brug lidt af kernerne og persillen til salaten





Gulerodskage uden mel og sukker

INGREDIENSER TIL DIN GULERODSKAGE

DET VÅDE

6 store skrællede gulerødder

2 skrællede røde eller rød-­grønne æbler (3, hvis de er små)

2 store modne bananer, eller 4 spsk. steviadrys

2 spsk. Creme fraiche eller flødeost

2 æg

1 håndfuld rosiner, 3 store hakkede dadler, eller 2 spsk. stevia

DET TØRRE

100 g mandler

50 g kokosmel

50 g rismel, blendet havregryn eller peanutmel

20 g pulveriserede psylliumfrøskaller/ Fibre smart

2 spsk. kanel

½ tsk. kardemomme

½ tsk. nellike

½ tsk. vaniljepulver

1 knsp. salt

TOPPING

2 spsk. smeltet kokosolie

3 dl kokosmel

2 spsk. blødt smør

1 knsp. salt

10 dadler

1 dl vand

Sådan laver du gulerodskage uden mel og sukker:


  • Blend først mandlerne til groft mel i foodprocessor

  • Skær gulerødder, æbler og bananer i mindre stykker, og kom dem i.

  • Tilsæt cremefraiche, rosiner (eller hakkede dadler) og æg, og blend godt.

  • Bland alle de tørre ingredienser til din gulerodskage sammen i en anden skål.

  • Hæld de tørre ingredienser ned til de våde, lidt ad gangen, mens du blender videre.

  • Kom bagepapir i en springform, og hæld dejen til gulerodskage over i formen.

  • Bag din gulerodskage midt i ovnen i 40-50 minutter ved 160°  Ca.30 min. som muffins

  • Lav toppingen mens din gulerodskage bager: Blend dadler og vand, til det får konsistens som sirup, og rør resten af ingredienserne i.

  • Tag den færdigbagte gulerodskage ud af ovnen, og lad den køle af på en rist eller lignende, så den ikke bliver våd i bunden. Slut af med at smøre toppingen på den afkølede gulerodskage, eller undlad topping og skær i små firkanter til madpakke og lækkersult. Put i fryseren.