Optimal ernæring

Kostkombinering er et system hvor det man spiser, er kombineret effektivt for at hjælpe fordøjelsen, så din fordøjelseskanal ikke behøver at arbejde så hårdt for at give dig de næringsstoffer, du har brug for som energi. Du kan lære det grundlæggende med nogle enkle retningslinjer.


Her er de overordnede principper:
  1. Spis vandholdigt frugt/grønt  og ikke så meget andet (måske lidt nødder/ yoghurt), fra du står op og gerne helt til kl. 12.00, men mindst 4 timer.

  2. Spis kulhydrater(stivelse) og proteiner i hvert sit måltid.

  3. Spis fast føde fra kl. 12.00 -20.00

  4. Drik kun vand/urtethe eller, hvis du er sulten, spis et stykke frugt/grønt og/eller nogle få nødder, fra kl. 20.00 og indtil næste morgen.

  5. Hold afstand imellem måltiderne.


Afstanden mellem en ret med protein og frugt el.a. skal være op mod 4 timer

Afstanden mellem en ret med stivelse og frugt el.a. skal være op mod 3 timer

Afstanden mellem en ret med neutrale fødeemner og frugt el.a. skal være op mod 2 timer
Fra du har spist et stykke frugt til du kan spise igen, skal der gå ca. 20-40 minutter (afhængig af frugten)

Hvis du f.eks. spiser et stykke knækbrød 2 timer efter du har fået en hakkebøf, vil knækbrødet med sikkerhed gå i gæring i mavesækken, da bøffen måske først forlader mavesækken efter yderligere 2 timer. Det kan nå at lave rigtig meget ballade og på den måde kan man altså hele tiden skubbe problemerne foran sig og forhindre fordøjelsen i at udføre sit arbejde ordentligt. Det besværliggør heling af tarmen.


Hvis protein og stivelse bliver blandet i mavesækken, vil det altid være proteinet der “vinder” dvs. at kartoflen, eller hvad du nu har spist, vil ligge i maven ved 37 grader og gære.
maveindholdblandespng

Det betyder også at du ikke får ret meget ud af den næring du har indtaget. Derudover vil den øgede bakterielle aktivitet med tiden gøre skade på slimhinden og dermed være med til at ødelægge din generelle næringsoptagelse. Desuden kan det medføre den tilstand der hedder Leaky Gut, eller utæt tarm. Det kan medføre allergier, autoimmune sygdomme, psykiske sygdomme og andre mere eller mindre alvorlige ubalancer i kroppen.

Derfor er det et sæt effektive principper at efterleve, hvis man gerne vil holde sig sund og rask!



Er din evne til at fordøje nedsat så kan du ikke, uden problemer, spise som de fleste gør. Du er nødt til at tænke over sammensætning, ikke at spise for mange forskellige ting samtidigt og huske at holde afstand mellem måltiderne.


skema1png

skema2png