+45 60 24 43 74 hej@mavehelse.dk

Bone/collagen broth

eller på dansk. langtidskogt kyllingesuppe! – og hvad du kan bruge det til..

Bone/kollagen broth

Forberedelsestid: 30 minutter

Tilberedningstid: 12 timer

Total tid: 12 timer 30 minutter

 

 

INGREDIENSER:

2 økologiske suppehøns

Evt. ekstra kyllingefødder, hvis du kan skaffe det.

100 ml. Æblecider eddike / ris eddike

2-3 l. vand

3 store Gulerødder

100 g. Selleri stave/toppe

3 Løg

3 upillede Hvidløg

Gurkemeje, spidskommen og tørrede urter efter smag

Salt og peber

 

Tilberedning:

Klip/skær kyllingerne ud i mindre stykker. Læg dem i en stor suppegryde og fyld op med vand så det lige dækker. Tilsæt grøntsager (gulerødder, selleri, løg og hvidløg). Lad simre og sænk derefter varmen.

Ønsker du at bruge hønsekødet kan du efter 2-3 timer tage stykkerne op og pille kødet af efter afkøling. Tilsæt derefter benene til suppen igen og lad småsimre i yderligere 9-10 timer.

Efter let afkøling filtreres suppen og sættes i køleskab til dagen efter. Suppen vil nu have dannet en geleagtig konsistens, sky, som fortæller om det store indhold af kollagen. Næste dag fjernes fedtet på toppen og skyen deles i mindre portioner og lægges på frost til de skal bruges.

 

 

Kollagen er det protein i den menneskelige krop, som holder bindevæv, sener, muskler og
led sammen. Kollagen har også et stort indhold af aminosyrerne glycin, prolin og
hydroxyprolin, som kan bidrage med at fremme et sundt tarmsystem. Broth indeholder
desuden glucosamin og chondroitin, der hjælper ved osteoporose, ledsmerter og gigt.

Se herunder et forslag til hvordan du bruger din broth til dagligt.

 Denne suppe er fyldt med kollagen. Den er med edamamebønner som består hovedsageligt af protein, som mætter godt og giver dig phytoøstrogener til at styrke din hormonbalance.

Lækker blomkålssuppe med Edamamebønner

  • 1/2 hakket rødløg
  • 100 gram blomkål
  • 100 gram edamamebønner
  • 1 tsk chiliflager eller gurkemeje
  • 3 dl økologisk grøntsags boullion
  • 1 d. bone/kollagen broth
  • Salt og peber efter behov
  • Øko smør efter samvittighed…

Tilberedning af suppen

  1. Svits rødløgene i gryden med en lille smule olie
  2. Tilsæt derefter alle de andre ingredienser og sæt låg på gryden.
  3. Lad det stå og simre ved middel varme i 10-15 minutter.
  4. Når det har kogt færdigt, blendes suppen til den er cremet
  5. Smages til med smør, salt og peber

Spises f.eks. med en lille salat af tomat, edamamebønner og spirer, med lidt olivenolie henover (kan også spises som forret).

 

Kontakt:

Certificeret kostvejleder

Lea Friedstrup Lind

Mail: hej@mavehelse.dk

Ring mig op:

60 24 43 74

hverdage ml. 9-17