+45 60 24 43 74 hej@mavehelse.dk

Aftensmad og frokost til dagen efter

Find inspiration til et sundt måltid

Baba Ghanoush med kartofler

Baba Ghanoush med kartofler    Baba ghanoush med kartofler   2 kartofler 1 aubergine 10 grønne bønner 1 løg 50 g. revet hård ost Olivenolie Salt 1/2 tsk sød peber   Tilberedning Forvarm ovnen til 200 grader.  Skræl og skær løget. Skræl nu auberginerne og skær dem i...

Aftensmad og til frokost dagen efter

Aftensmad og frokost til dagen efter Find inspiration til et sundt måltid[  Hvis du ønsker at aflaste din fordøjelse så din tarm kan hele og fungere optimalt, er det en god idé at kostkombinere. Det er et spørgsmål om valg af fødevarer, du spiser sammen. Du kan lave...

Bone/Collagen-broth eller bare kyllingesuppe

Bone/collagen broth eller på dansk. langtidskogt kyllingesuppe! - og hvad du kan bruge det til..Bone/kollagen broth Forberedelsestid: 30 minutter Tilberedningstid: 12 timer Total tid: 12 timer 30 minutter     INGREDIENSER: 2 økologiske suppehøns Evt. ekstra...

Sunde hotdogs!

Sådan bliver en hotdog sund og nærende!  Super sunde og lækre hotdog wraps 2-3 personer 2 pk. Hanegal pølser (8 stk.) 1 hoved hjertesalat 2 løg Mel af en slags, blandet med salt. Jeg brugte kokosmel. Tomat i skiver   ½ liter tomatpuré 1 spsk. Dijonsennep 50 g....

SIBO

OM SIBO small intestinal bacterial overgrowth = for mange bakterier i tyndtarmen  Et af de mest almindelige spørgsmål, jeg bliver spurgt hele tiden, er "hvilke probiotika er bedst for SIBO?" Du kan blive overrasket over at vide, at hvis du har SIBO (Small Intestinal...

Utæt tarm

Utæt tarm Sådan kan du selv forbedre din tarms evne til at holde affaldsstoffer ude af blodbanen. Utæt tarm er desværre et almindeligt fænomen, som er medvirkende ved alle de forskellige autoimmune lidelser, man kan komme i tanke om. Der er 3 ”ben” der altid gør sig...

24 timers yoghurt

Sådan laver du 24 timers yoghurt  Sådan laver du verdens lækreste og sundeste yoghurt     Introduktion Hvorfor lave sin egen yoghurt, når man lige så godt kan købe det i butikkerne? Fordi de kommercielle yoghurtproducenter ikke giver yoghurten mere end fire-fem timer...

Blog

S Kontakt: Certificeret kostvejleder Lea Friedstrup Lind Mail: hej@mavehelse.dk Ring mig op: 60 24 43 74 hverdage ml. 9-17

Kan følelser give kræft?

Kan følelser give kræft? Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud. Hvordan emotionelt traume kan skabe kræft ... og 4 måder at stoppe det Krig,...

Søvn

Sover du godt om natten? Her er gode råd til god nattesøvn og et tilskud du kan prøve i spidsbelastninger Sover du godt om natten?   Flere og flere får nedsat søvnkvalitet og har svært ved at klare dagens strabadser.. Efter en dårlig nattesøvn vil du typisk være...

Hvis du ønsker at aflaste din fordøjelse så din tarm kan hele og fungere optimalt, er det en god idé at kostkombinere. Det er et spørgsmål om valg af fødevarer, du spiser sammen.

Du kan lave alt det du plejer, men nøjes med at spise stivelsen eller proteindelen i samme måltid. Læs mere om kostkombinering HER!

Eksempel på et kostkombineret måltid er bøf med beannaisesovs (hjemmelavet), bønner og salat.. Altså helt almindelig mad, men uden kartoffel eller anden stivelse.

Her kommer nogle af mine favoritter:

 

 Torsk tilberedt ved marinering i citronsaft

Ceviche

af torsk

Delikat kold fiskesalat med rå torsk. Her er det saften fra citrusfrugt som tilbereder fisken, og skaber en krydret smag blandet med frugtige nuancer. Vær opmærksom på, at cevichen skal stå mindst en time og trække.

TILBEREDNINGSTID: 1 TIME, 30 MIN. ANTAL PORTIONER: 4 PERS.

400 g friske torskefilet

2 store citroner

2 stk. skalotteløg

1 pk. Rucolasalat

2 agurker

4 store tomater

2 bundter dild eller koriander, eller 1 af hver

1-2 tsk. Rosenpeber, eller anden aromatisk peber

1 smule tørret chili

Rigeligt med god olivenolie

Salt og evt. almindeligt sort peber.

FREMGANGSMÅDE:

Den friske torskefilet skal være befriet for ben. Den skal skæres i mindre strimler. Del den en 2-3 gange på langs, alt efter størrelse, og skær så mindre stykker som på størrelse med en halv – trekvart lillefinger.

Skær løgene i meget fine skiver. Pres citrusfrugterne. Bland fisk og løg og hæld citrussaften og olien over. Giv det salt og peber, chili. Kom en passende mængde dild/koriander i. Det skal lyse op og give smag. Skær de øvrige grøntsager fint.

Gem lidt krydderurter til at komme på lige inden servering.

Cevichen skal have mindst en time, for man skal opleve den kemiske proces arbejde med fisken. Det er ikke bare rå fisk med lidt citronsaft på toppen. Jo længere den står, jo mere virker syren og tilbereder fisken. Man kan også vente med at komme olien i, til syren har virket i en time alene.

Anret salaten ovenpå eller ved siden af fisken på hver tallerken.

Smager dejligt med en skive nøddebrød til.

Retten er også fin ved vægttab, evt. uden brød.

 

Kartoffel- og porresuppe med timian, grønkålssalat med cherrytomater og fermenterede/syltede grøntsager

 

4 personer

 

1 kg kartofler

½ kg. rensede porrer

1/ knoldselleri

1 spsk. smør

1 ½ dl. vand

1 spsk timian

havsalt og peber

Lidt hakket persille

2 liter hk. grønkål

1 bk. cherrytomater

1 glas syltede peberfrugter eller hjemmelavede fermenterede grøntsager

 

Fremgangsmåde:

Skær grøntsagerne i mundrette bidder og kom dem i en gryde med smør. Sauter dem i ca. 15 min. ved svag varme, så de bliver bløde, og ikke brændte.

Hæld vand på, skru op for varmen og lad det koge.

Tilsæt salt og lad det simre i ca. 30 min. Tilbered salaten. Blend suppen og servér f.eks. med knuste rodfrugtchips og lidt persille på toppen.

 

 

“Shepard´s Pie” eller  Kyllingefad med blomkålslåg

 

½  blomkål

1 finthakket løg

1 fed finthakket hvidløg

250 g hakket kyllling

1/2 dl grøntsagsbouillon

1 tsk worcestershire-sauce

1 æggeblomme

30 g revet ost

Salt og friskkværnet peber

 

1 pakke blandet salat

1 rød  peberfrugt

2 forårsløg

brøndkarse

 

Dressing af :

1/2 citron, 1 tsk. dijonsennep og 2 spsk. olivenolie

Salt og peber

Tilberedning:

Kog blomkålen mør. Varm en pande op og svits løg og hvidløg i et par min. i smør/kokosolie. Tilsæt kyllingekødet og gennemsteg det, bouillon og worcestershire-sauce tilsættes og der smages til med salt og peber. Hæld “kødsaucen” i et ovnfast fad med bagepapir.

 

Pisk det kogte blomkål med æggeblomme og en smule salt til en jævn mos. Fordel blomkålsmosen jævnt over “kødsaucen”. Drys med ost og sæt retten i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft og bag den i 20-25 min.

 

Salaten skylles og skæres i grove stykker. Peberfrugt skæres groft og forårsløg skæres fint.

Brøndkarsen klippes og drysses over salaten og det hele vendes rundt i dressingen.

 

Blomkålskarryret


 

4 pers.

Ingredienser

  • Blomkålscurry
  • 1 tsk karry
  • 1-2 tsk garam masala
  • 1 tsk spidskommen
  • 1 tsk stødt koriander
  • 1 spsk olivenolie eller kokosolie
  • 1 rødløg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 tsk stødt ingefær (eller frisk fintrevet)
  • 1/2 tsk stødt gurkemeje (eller frisk fintrevet)
  • 1 dl røde linser
  • 2-3 dl grøntsagsboullion
  • 1 ds kokosmælk
  • 1 ds hakkede eller flåede tomater
  • 1 blomkål, skåret i buketter
  • lidt saft og friskrevet citronskal fra en økologisk citron
  • 1 pose Babyspinat
  • 2 dl. Creme fraiche el. græsk yoghurt 10%
  • 1 bundt mynte
  • Flagesalt og friskkværnet peber
  • salat af 2 hjertesalathoveder, 2 stk. rød og/eller gul peberfrugt og 100 g. letristede solsikkekerner med hindbæreddike og olivenolie-dressing over.

Fremgangsmåde: Varm krydderierne igennem på en tør pande ved høj varme under omrøring, til de begynder at dufte dejligt.Skru ned til middelvarme, tilsæt olie, løg og hvidløg og sauter det ved middelvarme til løgene er klare og bløde.Tilsæt røde linser, grøntsagsboullion, hakkede tomater, kokosmælk. Rør godt rundt og lad det simre under låg  20 minutter.Tilsæt blomkål og lad blomkålen simre med i 10 minutter.Smag til med salt, peber, citronskal og saft. Lav imens  salat og dressing af creme fraiche, mynthe, salt og peber.

Vend til sidst frisk spinat i retten, inden den serveres med salat.

 

 

Fiskefrikadeller med rodfrugtmos

 

250 g torsk eller anden fisk

50 g forårsløg

1/4 tsk. Himalaya eller uraffineret havsalt

1/2 tsk. friskkværnet peber

1/2 tsk spicy krydderi efter eget valg

1 æg

smør/ kokosolie til stegning

 

Rodfrugtmos:

200 g knoldselleri

200 g pastinak

200 g. persillerod

20 g revet manchego ost

Salt og peber

 

Lav salat af 1/2 Iceberg

1 agurk

1/2 peberfrugt.

olivenolie/æblecidereddike

Salt og peber

 

Blend fisk, forårsløg, salt, peber, basilikum og æg i en blender/foodprocessor til en lind fars. Form til frikadeller med en ske. Steg dellerne på en pande i ca. 4-5 minutter på hver side ved medium varme eller til de er færdige. Rens knoldselleri, pastinak og persillerod og skær dem i tern. Kog dem i vand, til de er møre, sammen med smør og salt. Blend i foodprocessor/blender. Kom ekstra vand i mosen efter behov.

Spis salat til og husk madpakken.

Tunbøf med råkostsalat og beannaisedip

 

1 bøf af 125 g. Tun

 

300 g. Pastinak

300 g. Gulerødder

1 rød peberfrugt

Ca. 150 ml.. mayonaise

1/2 tsk dijonsennep

1 tsk bearnaiseessens (hvis du har)

3 små skalotteløg

1 spsk. tørret estragon

Salt og peber

 

Fremgangsmåde:

Start med at skære skalotteløg meget fint. Bland ingredienserne til dippen. Smag til og lad det stå og trække.

Steg tunbøfferne i smør/kokosolie ved stærk varme, ca. Et minut på hver side, eller efter smag. Lad trække.

Kør grøntsagerne gennem det fine rivejern på foodprocessoren.

 

Husk at dele bøffen i 2, eller nøjes med råkostsalat imorgen!

 

Lasagne med squash

 

300 g hakket oksekød

1 dåse koncentreret tomat

1 dåse flåede tomater

2 squash

2 gulerødder

1 løg

2 fed hvidløg

krydderier: oregano, timian, basilikum

salt og peber

75 g ost, groft revet

smør eller kokosolie til stegning

Salat af:

 

400 g. Rød spidskål

1 dusk basilikum

Citron og evt. stevia

 

Tilberedning:

Skær squash i skiver og hak gulerødder og løg.

Opvarm kokosolie på en pande og brun først hakkede løg heri. Brun herefter kødet ned oveni løgene. Når kødet nærmer sig gennemstegt, hælder du alle dine revne grøntsager på panden og vender det hele godt rundt. Tilsæt Tomater og krydderier og lad simre.

Opvarm ovnen til 180 grader varmluft.

Smør et ovnfast fad med lidt olie og saml nu din lasagne. Start med et tyndt lag kødsovs i bunden, herefter squash, kødsovs, squash og kødsovs igen. Slut af med et godt lag revet ost på toppen.

Bag i ovnen i 20-30 minutter eller til osten er gylden. Server med salat til.

Rootza – pizza af knoldselleri!

 Ingredienser

  • 500 g knoldselleri
  • 100 g parmesan,  lagret Cheddar eller Manchego
  • 2 æg
  • 1-2 spsk Fibre Smart eller loppefrøskaller
  • 1 spsk oregano

Fyld

  • 1 stor rød peber
  • 10-12 grønne asparges el.a. grønt
  • Olivenolie
  • Tørret timian
  • Flagesalt
  • Ost (f.eks. lagret cheddar eller Manchego)
  • Lidt tomatsovs eller puré
  • Frisk oregano eller timian til drys

Sådan

Riv først knoldselleri fint og blend det herefter i foodprocessoren sammen med de øvrige ingredienser. Saml dejen til en kugle og klat den ud på et stykke bagepapir. Læg et stykke bagepapir over og rul med kagerullen, hvis du ikke vil have fedtede hænder. Opvarm ovnen til 230 grader varmluft og bag pizzabunden i ca. 13-15 minutter, eller til den har fået farve og er blevet mørk i kanterne.

I mellemtiden skærer du peberfrugt i strimler og nipper enderne af asparges, vender dem i olivenolie og griller dem på en grillpande med salt og timian, til de har fået fine striber og dufter af ferie i sydeuropa.

Når bunden er færdigbagt, tager du den ud og lader den afkøle lidt, inden du fordeler tomatpuré, ost og grillede grøntsager. Giv den herefter 4-5 minutter tilbage i ovnen og drys med friskhakket oregano eller timian inden servering.

Portionen rækker til 2-3 voksne, serveret med salat til.

 

  

Kontakt:

Certificeret kostvejleder

Lea Friedstrup Lind

Mail: hej@mavehelse.dk

Ring mig op:

60 24 43 74

hverdage ml. 9-17