Sådan har du (måske) aldrig fået det før….

Alternative brødopskrifter

Brød på en helt ny og sundere måde

Plantainbanan pandekager

 

 

Giver 12 tortillas

Bestil/køb grønne plantainbananer hos din lokale grønthandler.

 

Bemærk: Tortillasfarven varierer ved modenhed af plantainbananerne.

 

½ kg skrællede, grønne plantainbananer (de kan være i forskellige stadier af modenhed, fra lysegrøn til gul 75 ml.  avocadoolie (eller olivenolie avocadoolie er mere neutral i smagen og tåler høj varme bedre) vand

1 tsk havsalt

 

Forvarm ovnen til 200 grader

Klargør to bageplader med bagepapir.

 

Tilsæt ingredienserne i blender (en Vitamix er fantastisk). Tilsæt 100 ml. vand og purér på laveste indstilling i et minut eller to. Øg gradvis omdrejningshastighed og brug stamperen. Tilføj evt. lidt mere vand, hvis det absolut er nødvendigt, for at danne en tyk, meget (meget) glat puré, som ligner glat hummus.

 

Fordel 12 lige store tortillas med en ske eller spatel på de to bageplader. Bages i 10 minutter, byt rundt på bagepladerne og bag i yderligere 10-15 minutter, indtil de har brune pletter.

 

Køl i 5 minutter før servering. Eller afkøles til stuetemperatur og opbevares i lufttæt beholder i op til 3 dage i køleskab. De fryser også rigtig godt: Separér tortillas med stykker af pergamentpapir, så de ikke fryser sammen. Kan forsigtigt opvarmes i en stegepande eller på brødrister før servering.

 

 

Bønneboller/pizzabunde

300 g. Udblødte og kogte hvide bønner

500 g. Valgfri mandler/nødder

100 g. Kartoffelmel

1 knivspids salt

1 tsk. Bagepulver

Evt. 1 tsk. Guargum pulver eller et æg

4-500 ml. Vand, juster til medium fasthed

Ved bitre nødder kan tilføjes lidt sødning efter eget valg.

Kør hovedparten af nødderne til fint men. Tilføj bønner og vand og lad blende til en god masse. Tilføj resten af ingredienserne og mix det godt sammen.

Læg på bageplade som boller eller minipizzaer og bag i ovnen ved 160 grader i ca. 30-40 Min. Til en sprød skorpe er opnået.

 

Nøddebrød – dehydreret

Ca. 500 g. nødder (f.eks. 300 g. mandler + 200 g. valnødder)

250 ml. vand

½ tsk. salt

1 spsk byggræspulver

1 spsk. olivenolie eller kokosolie

½ spsk. guargummi

Mandler og nødder udvandes natten over og skylles grundigt. Mandlerne blendes i en foodprocessor til de er som groft mel og hældes i en skål. Valnødder blendes og når de er groft blendet tilføres vand, salt og byggræs. Det blendes til en blød masse. Til sidst tilsættes guargummi og olivenolie og der blendes til du har en god dej. Mandlerne tilsættes, eller det hele køres i røremaskine. Dejen smøres nu på bagepapir eller sheet, så det har en tykkelse på max. 8 mm. Det dehydreres ved 41 grader i 8-9 timer. Kig til det den sidste time og bestem hvornår du synes det har den rette tekstur. Nogen kan lide det let fugtigt, andre sprødt. Velbekomme!

 

Lækkert som alternativ til rugbrød, bare med tandsmør og lidt urtesalt, men også godt med vegetarisk eller kød pålæg.

 

 

GRØNTSAGSFLADBRØD – CA. 14-16 STK

  • 1,5-2 dl solsikkekerner
  • 0,5 blomkålshoved (ca. 400 g)
  • 0,5 broccoli (ca. 400 g)
  • 1 lille håndfuld friske persilleblade
  • 120 g ost, revet (jeg brugte cheddar)
  • 2 tsk stødt spidskommen
  • 1 tsk paprika
  • 2 tsk salt
  • 3 æg * 1,5 dl Pofiber eller 3-4 spsk loppefrøskaller(adlinks)

SÅDAN

Mal solsikkekerner til groft mel i foodprocessoren med den store kniv. Skær blomkål og broccoli i mindre stykker og hæld dem ned i blenderskålen sammen med persilleblade og blend. Tilsæt revet ost og blend igen.

Tilsæt æg og krydderier og blend til en fedtet masse. Tilsæt til sidst Pofiber/loppefrøskaller og blend igen.

Da blenderskålen er næsten helt fuld, kan det være svært at få fordelt fibrene ordentligt i dejen, så jeg hældte den efterfølgende over i en skål og rørte den lige godt igennem med en ske.

Opvarm ovnen til 180 grader varmluft.

Form den fedtede dej til boller i hænderne og klat dem ud på bageplader beklædt med bagepapir. Jeg brugte tre bageplader i alt. Saml de flade boller godt rundt i kanten, så du får en defineret kant.

Bag i ovnen i ca. 30 minutter. Hold øje med dem undervejs og skift evt. plads på pladerne og tillad at tage dem ud på forskellige tidspunkter. De er færdige, når de er blevet let brune og har fået en fin brun kant.

Løft dem forsigtigt fra bagepapiret med en bagespatel eller lign. og lad dem herefter afkøle

 

   

Plantainbrød:  

 

2 stk plaintain madbananer – skrælles  med en kniv

120 ml kokosolie uden smag

1 teske gelatine pulver uden smag el. guargum

100 ml arrowmel el. kartoffelmel

80 ml kokosmel  (evt.)

1 tsk. natron

1/2 tsk salt

1/2 tsk Æblecidereddike

Plaintains, kokosolie og gelantine pulver blendes til en dej. Efterfølgende vendes resten af ingredienserne i.

Bages i form eller form brød på bageplade.   Bages ved 170 i 45-55 minutter”   det skal være grønne plantains man bruger

Kontakt:

Certificeret kostvejleder

Lea Friedstrup Lind

Mail: hej@mavehelse.dk

Ring mig op:

60 24 43 74

hverdage ml. 9-17